Hej og velkommen til min hjemmeside.

Jeg er født og opvokset i Stoholm, en stationsby der ligger lige midt imellem Skive og Viborg og som samtidig er den 3. største by i Viborg Kommune.

LIDT OM MIT LIV.

  Jeg startede med at gå i skole i 1960. Stoholm var allerede dengang så stor en by at der var en Centralskole. Jeg gik i 1970 ud med en gennemsnitlig realeksamen. Arbejdede i ca. 3 måneder på et kreaturslagteri der hed M. Mønsteds Eksportslagteri i Stoholm. Min ryg kunne ikke holde til arbejdet der bestod i at tømme mavesække (kalluner) og jeg måtte derfor stoppe med dette arbejde.

  Jeg var dog så heldig at få mig en elevplads på et kontor på et af byens to foderstofforretninger. Jeg var der til 1974.

  Efter at have været igennem en psykisk nedtur med indlæggelse og restitution til følge, fik jeg i december 1975 arbejde på den lokale plastfabrik i Stoholm som hed VIKANPLAST. Der var jeg ansat indtil jeg i foråret 2009 blev fyret. Fra fyringen til 1. november 2012, var jeg i forskellige arbejdstilbud foranlediget af jobcenter Viborg. Den 1. november som før nævnt, fik jeg så tilkendt en førtidspension.

AMATØRTEATER.

 Jeg beskæftigede mig i en del år med amatørteater. Fra 1985 hvor jeg startede min "karriere" med at være med i Stoholm Revyen i forbindelse med byfesten i Stoholm, var jeg med i både amatørskuespil og revy i Søby/Højslev Amatørteater Forening. Jeg stoppede dernede i 1993. Havde mistet lysten til det og kunne ikke længere tage mig sammen til at sidde derhjemme og få lært mine replikker mere. Så der sluttede det så. Blev dog ved med at tage ud til firmafester samt familiefester og underholde sammen med forskellige venner. Det var vældig hyggeligt. Alt i alt en god oplevelse at prøve at stå på en scene. Nok om det.

HØJSKOLE.

Den måske bedste tid i mit liv havde jeg i 1978 på Krabbesholm Højskole. Det blev til 4 måneder med alle mulige typer af mennesker og det er en tid jeg nødig vil have været foruden. Man kommer tæt på mange forskellige slags mennesker og lærer samtidig at der findes andre meninger om politik og livet end ens egne meninger og det er vist en sund ting tror jeg.

KRISEGRUPPE.

Omkring 1982 mødte jeg så en kvinde der sammen med hendes mand og børn var flyttet ind lidt udenfor Stoholm på en nedlagt ejendom. Hun hed Solveig Sagi, var nordmand og gift med en ungarsk pilot der hed Gert Sagi. Solveig kæmpede for at få en krisegruppe op at stå som skulle støtte selvmordstruede samt deres familier og jeg kom med i dette arbejde. Jeg mødte her nogle mennesker der brændte for en god sag og det var lærerigt og dejligt at være med der. Solveig var en ildsjæl og hun arbejdede utrolig hårdt for at gøre opmærksom på selvmordstruede og familierne til disse. Desværre brændte lyset alt for tidligt ud for hende. I bestræbelserne på at hjælpe andre, havde hun efter min mening været alt for hård ved sig selv. Hun døde alt for tidligt, men jeg er i dag glad for at have lært hende at kende og jeg tror at jeg kan tale for alle i gruppen. Solveig var en ener.

RYGESTOP. 

I 1995 skete der så noget meget skelsættende for mig. Efter at have været storryger i ca. 25 år, havde jeg fået det mindre og mindre godt med at ryge og jeg bestemte mig i slutningen af 1994 for at prøve om jeg kunne lægge rygningen på hylden og stoppe. Ved gud det var svært, men efter 3. forsøg lykkedes det mig i maj 1995 at vinde over nikotinen og i dag er jeg røgfri. Jeg glemmer ikke datoen den 16. maj 1995. Hurra.

BØRNEFONDEN.

I 14 år var jeg sponsor for børn i Afrika gennem Børnefonden. En pige i Burundi og en pige og en dreng i Rwanda. Jeg stoppede som sponsor i 1993 da myrderierne dernede begyndte. Børnefonden kunne ikke længere garantere børnenes sikkerhed. Marts 2015 tog jeg så beslutningen og blev igen sponsor for ikke blot et barn, men ved et tilfælde for to, til samme pris som for et barn. Jeg havde bedt om at blive sponsor for en pige i Togo, men jeg fik et tvillingepar. Okouwagan og Okouwavi hedder de to piger. Jeg kan varmt anbefale at blive sponsor hvis man har råd til det. Man hjælper et barn, men den øvrige familie får samtidig også fordele af det. Det giver en en tro på, at man gør en lille forskel. At hjælpe et andet menneske er noget alle skulle prøve, så har man lidt midler i overskud, så tag og prøv det. Se link til Børnefonden under siden med LINK's.

FODBOLDAFDELINGEN UNDER SIF.

I 15 år blev det så til frivilligt arbejde i fodboldafdelingen i Stoholm Idrætsforening. Det meste af tiden som medlem af bestyrelsen og alle 15 år som kasserer. Jeg har vist udstået min "værnepligt" i SIF. Men nok om det.

ORANGUTANGUNGE.  

I MAJ 2011 blev jeg så adoptivfar for en orangutangunge på Lone Drøscher Nielsens orangutangcenter Nyaru Menteng på Borneo. Sammen med omkring 800 andre betaler man 100,- kr. for at give en unge en chance for et nyt liv efter at ungen har mistet sin mor. Lone og hendes stab af gode hjælpere har hjulpet i massevis af unger tilbage til et liv i regnskoven med hjælp fra bl.a. adoptivforældre. Et lille bidrag fra mange kan gøre en stor forskel må man konstatere. Se link andetsteds.

PC HJÆLP TIL MINDREBEMIDLEDE.

For ca. 3 år siden fik jeg en idé. Jeg havde fået 3 brugte bærbare computere af nogle venner.
Tænkte at det kunne være sjovt at se hvad der kom ud af det hvis man formaterede dem og installerede en Windows 10 på dem. De kom alle tre til at køre fint. 

Jeg fik kendskab til en facebook gruppe som var oprettet af Dansk Folkehjælp. Navnet var FOLKEHJÆLPEN. Et sted hvor mindrebemidlede kunne oprette sig og søge efter hjælp til alt muligt i en trængt økonomisk hverdag. Alle tre maskiner blev bortgivet derinde. Jeg fandt hutigt ud af at der var mange - især enlige mødre - der ikke havde økonomi til at købe en computer. Så jeg begyndte at købe brugte bærbare på nettet - DBA og Gul og Gratis samt fra facebook grupper der havde brugte maskiner til salg. 

Der er efterhånden bortgivet omkring ved 20 maskiner siden jeg fik ideén. Nu har jeg så fået en idé om at der måske kunne være en glad giver med lidt overskud på sin konto, som ville donere lidt penge til mig så jeg kunne få råd til at købe flere maskiner til at bortgive. 

Så ser du dette og har lidt midler så vil jeg da gerne i kontakt med dig🙂🙂  

Det var lidt om hvad jeg har bedrevet i mit liv. 

MIT NUVÆRENDE LIV

Lige nu skriver vi Juni 2016. Det er nu godt 3 år siden jeg fik bevilget en førtidspension. Jeg gik i et stykke tid derefter og grublede lidt over hvad jeg så ville med mit liv. Jeg havde nu 24 timer i døgnet hele året rundt, som jeg kunne bruge nøjagtigt som jeg ville. Tanken virkede måske både skræmmende og fantastisk på samme tid. Resten af livet kunne man bruge efter for godt befindende. Lyst til at gå sent i seng, så kunne man gøre det. Lyst til at gå tidligt i seng, ja så kunne man jo også bare gøre det. Og stå op med hønsene eller være en syvsover, alt var nu muligt m.h.t. at indrette sig og gøre ting man hele livet havde haft lyst til at gøre. Selvfølgeligt inden for lovens og de økonomiske rammer der var til stede. 

Jeg har, ud over den dille der hedder Kryds og Tværs, og som formodentligt forbliver en dille til jeg står af  det jordiske ræs, fundet mig en anden dille. Computerhjælp er nu en dille på linie med Kryds og Tværs. Der går rigtig meget tid med at hjælpe folk og anvise dem lidt om hvordan man vedligeholder sin computer.

Det er først og fremmest hver anden uge som frivillig i Ældresagen i Stoholm.    

Der udover lidt PC hjælp, hvis en ven eller bekendt har fået et problem med sin computer og ellers står den på afslapning og en cykel eller gåtur.

Men jeg har øjnene oppe for andre ting, hvis der skulle vise sig noget interessant. Tiden siger 24/7 som det er moderne at beskrive 24 timer i døgnet.
😎